Post by Celina Phoenix on Jun 18, 2011 14:06:03 GMT 1
Fornavn:[/b]
CelinaMellemnavn:
Efternavn:
Phoenix
Alder:
17
Race:
Menneske
Animagus (ulv)
Job:
Bondetøs
Kendetegn:
Menneskeform:
Hendes utrolige sorte hår og hendes virkelige blå øjne.
Ulveform:
de virkelige blå øjne og den hvide pels.
Personlighed:
I det store og hele er Celina nok en af de mest blideste mennesker man kan finde, altid hjælpsom, hvilket nok er en svaghed, hun er meget skeptisk og lidt mistroisk overfor fremmede, dog kan hun godt se bort fra det og hjælpe personen. Hendes blide væsen er ej en svaghed da hun først stoler på folk og lader dem komme tæt på sig når de har vundet hendes tillid, man kan godt sige hun åbner sig langsomt overfor folk, men stadig er hun meget snaksaglig, dog ikke så hun bare snakker med alle og enhver.
Grunden til at det kan tage lang tid at nå ind til Celina er fordi hun lever et andet liv end så mange andre, hun går under to navne, Celina og Phoenix, Celina er den pige der arbejder på gården, en sød og blid pige der gør hvad der bliver sagt af hendes forældre, mens Phoenix er når hun er en ulv, går sine egne veje og holder sig fra andre.
Hun taler helst ikke om føelser da hun har en del af dem gemt dybt inde i sig,hun kan også nemt blive såret, men i sådan et tilfælde vil hun skjule det så godt hun kan og så senere tage sig en lang løbetur som ulv for at komme til at tænke på noget andet.
Hun kan godt være svær at forstå for folk der aldrig har set hende, aldrig har kunnet opsavere hende som hendes familie.
Trods hun er en pige med begge ben plantet solidt på jorden, er hun meget drømmende, og alligevel kan man se hun lytter efter, hun har et voldsomt tempramant, som man kan opleve meget stærkt når hun står foran en i sin ulveform.
Der er plads til tilgivelser og misforståelser.
Hun er ganske lærnem og elsker at studere både viden hun kan få ud af bøger og viden ved at rejse rundt, hvilket hun nok aldrig kommer til.
Hun kan sagtens være flirtende og forførene, når hun selv vil, hun kan være mystisk og tirrende, men dette forkommer som regl ikke da hun er den type man skal nå ind til før hun vil være sammen med en på den frække måde.
Dog bære hun en ydre chame der skjuler en meget genert pige og usikker.
Når hun drømmer sig væk fra virkeligheden er det oftes i en verden hvor alt er anderledes, og hvor hun selv kan gøre hvad hun vil, i hendes drømme er hun mange gange en anden en den hun virkelig er, og hvor hun måske er sammen med sin drømme prins, så man kan sige hun er meget romantisk.
Hun forholder sig neutral og vil ikke rigtigt deltage i kampen der forgår rundt om hende, men samtidig vil hun gerne have mad på bordet da dette begynder at knibe en smule.
Hun er ikke den type der vil lave en hel masse på en gang, hun er en meget rolig pige der bor på en almindelig gård hvor hun arbejder, i frygt for at maden snart slipper op.
Fortid:
En susen af den kraftige vind slog mod gårdens ruder og tage, dyrene udenfor var urolige og larmede. Celina's far var derude for at berolige dem, trods hans kone lå inde på værelset på sit fødeleje var han ude ved dyrene, hvis dyrene slap væk, hvordan kunne han så skaffe mad til deres barn. hans hår var kort og pjuske, knal sort hår, og han havde en lidt mørk hud selvom kulden burde havde taget farven fra ham.
Celina's more var en normalt slank kvinde, langt brunt hår der gik ned til lænden, lige nu var det sat op og spradt ud over puden, hun lå bare på sengen og trak vejret i hurtige stød, gispede og holdte sig på maven, det gjorde jo ondt, og der var ingen læge til at hjælpe hende, hun måtte vente lidt endnu, stalddrengen var redet afsted efter en læge så han burde snart være der, medmindre stormen forhindrede dem. hun klynkede let og vred sig let i sengen, trak benene op og lagde dem ned igen, hun kunne ikke finde ud af hvordan hun skulle ligge, hendes blå øjne søgte rundt i værelset og hen mod døren op til flere gange.
Ude på gårdspladsen kunne man høre to heste komme riddende ind, stalddrengen hoppede hurtigt af sin hest og tog tøjlerne på begge heste og trak dem hurtigt ind i stalden, mens lægen løb mod huset. Inde i stalden stod faren jo og holdte en hest i ro, men da han så stalddrengen var han hurtig med at komme udenfor og hen mod huset, nu var der jo en der kunne holde dyrene i ro derinde.
Tiden gik langsomt mens han bare gik rundt ude foran værelset, og til sidst stoppede han op og lyttede, han kunne høre hende skrige, han var som gået i stå og så mod værelset, stivnet. Der blev stille, og så kom lyden igen, en baby gråd. Celina var blevet født. Hendes mor holdte hende i sine arme da manden kom ind til dem noget tid efter, stod og kiggede på dem mens et smil formede sig på hans læber. Langsomt fik han sat sig på en skammel ved siden af dem begge og smilede til dem begge.
Årene gik langsomt og Celina blev ældre, hun havde arvet sin mors blå øjne og sin fars sorte hår, et smukt barn sagde folk.
Dagen kom hvor hun forvandlede sig for første gang, hun var 6 år, legede ude på gårdspladsen, sneen havde lagt sig natten igennem selvom hendes far havde skovlet den fri dagen før, og hun prøvede at lave en snemand, da gik det galt, hendes far stod inde i stalden sammen med stalddrengen men en af hestene var vilde, skambidt af noget der mindede om en hund eller en ulv, og de kunne ikke berolige den, prøvede bare at holde den indenfor, men uden held, den løb mod dem og de måtte springe til siden og løbe efter den, hendes far gik i stå da det skete, hesten løb mod Celina og hun blev ramt, ikke fordi den løb ind i hende, men den stejlede og smaskede en af sine horve ned i hende før den løb videre, hun havde fået et ordenligt kok i nøden men havde haft hænderne over hovedet så der var ikke sket så meget, hun var bange og så efter hesten, rystede hvorefter hun søgte væk fra gården væk fra det hele, og det skete, hun blev forvandlet idet hun ønskede sig væk, løb bare hen mod døren og ind, hendes mor skreg mens faren kom løbende efter, råbende op om at det var deres datter før han løb ind til Celina der nu lå under sengen og gemte sig.
Efter den dag var hun bange for heste, holdte sig væk fra stalden så meget som muligt, hun kom kun ud når hendes far bad hende om at komme derud, eller når hun skulle hente æg, for hønsene var i et lille hus i stalden.
Minder:
Dengang hesten for løs og ramte hende ved hovedet, hvor hun så blev til en ulv lidt efter, og hendes angst til heste er steget voldsomt efter dette, men det har også gjort hende til den hun er, da hun nu kan blive til en ulv.
[li]Hendes sanser som ulv.
[/li][li]Charmerende.
[/li][li]Rolig
[/li][li]Lærnem.
[/li][li]Forførene og tirrende.[/i]
[/li][/ul]
[li]Hjælpsom.
[/li][li]Mistroisk.
[/li][li]Bange for heste.
[/li][li]Temprament.
[/li][li]Lidt indelukket.[/i]
[/li][/ul]
Våben:
En lille kniv hun har siddene i sit bælte.