Roxanne Tiranas

[Roxanne Tiranas]

Fornavn: Roxanne

Mellemnavn:

Efternavn: Tiranas

Alder: 25

Race: Dæmon- Luft

Job: Intet

Kendetegn:
Hendes lange brune hår.
Hendes altid så spinkle krop.
Lasede kjoler der engang var fine.
Hendes utrolige Genert/angst for fremmede.

Personlighed:
Roxanne er en stille pige, der bare går rundt helt for sig selv, hun elsker sneen og kan ikke finde noget bedere, hun er meget genert når hun står overfor fremmede men også en anelse bange. hun er bange for mænd især da hun ved de måske ikke er så blide som de giver udtryk for.
Roxanne har i sin barndom oplevet noget der har gjort hende ude af stand til at tale, hun snakker ikke til nogen eller laver tegn, folk må kunne forstå hende hvis de virkelig vil snakke med hende, så man kan godt sige hun er stum.
Hun elsker ulve og andre dyr, dog mest ulve og ræve. hun elsker at omgås dem ude i skovene, og de har aldrig angrabet hende på nogen måde. hun holder sig dog et godt stykke fra dem alligevel. hun arbejder ikke, men spiser det hun finder på sin rejse, kan godt finde på at stjæle lidt fra folk der slår lejer inærheden af hende, eller tage det der er tilbage efter ulvene, dog ikke uden at havde renset det først. hun ved godt det kan være en smule klamt men noget må hun da gøre for at overleve.
Hun går i gammelt fint tøj fra da hun boede hjemme, hun smider det aldrig ud, kun den dag hun ikke længere kan gå i det, og dog, hun ville nok bare gemme det som et minde eller prøve at lappe det sammen med noget af det andet tøj hun har med sig.


Fortid:
Roxanne blev født en vinterdag som alle andre fra hendes år, hun blev født ind i en rig familie. værelset hun var i var smukt og med hvide mamorfliser, mens sengen var en stor dubbelt seng lavet i smukt egetræ. hun var svøbt ind i et silkelagn, og hendes mor lå bare på sengen og så op mod hende som hun lå i en tjenestepiges arme.
Hun fik dårligt nok lov til at være hos sin mor i mælkeperioden, hun skulle hurtigst muligt vænnes af med det var hendes mors eneste ord, før hun blev plaseret i et stort værelse med al verdens legetøj overalt.
Allerede fra da hun kunne gå havde hun den særlige evne hun havde arvet fra sin rigtige far, en mand hendes mor havde været sammen med mens hendes mand havde været ude i et ærne, men der var ingen der lagde mærke til noget udover barnepigen der nærmest boede inde hos hende for at sørge for hende dag og nat.
Det var også denne barnepige der blev en del af Roxannes liv og hun lærte at sige hendes navn som det første.
Aida hed denne pige.
Som 6 årrig havde Roxanne ikke været sammen med sine forældre så meget så hun kunne sige til dem at hun elskede dem, hun var der bare, som en pynte genstand.
Det var først da Aida havde bedt dem om at se lidt mere i hendes vej at hun begyndte at lære dem at kende.

godt og vel 2 år efter skete det.
9 årrige Roxanne lå i sin seng og sov, det var midt om natten, og Aida stod op af døren inde i værelset, så på hende før hun langsomt gik hen for at se om hun sov. hun sukkede lettet og vendte sig om før hun langsomt skulle til at gå hen for at låse døren da hendes 'far' kom gående ind med et brag, smadrede døren op og så sig om, han var fuld og råbte op omkring et eller andet.
Roxanne vågnede vendte sig om i søvne og så mod ham, han skræmte hende.
Den måde han opførte sig på overfor Aida. Roxanne lagde hænderne op foran øjnene, hulkede da hun så hvad hendes far gjorde, eller ham hun kaldte far. han voldtog Aida foran øjnene på Roxanne, hvorefter at han slog hende ihjel.
Der var helt stille før Roxanne mærkede nogen hænder omkring hendes hals, nogen hænder der blev ved med at trykke hende ned, inden i var hun som en stor bombe der var ved at springe, hun var bange og ked af det.

Alt blev pluselig sort og da hun vågnede igen lå hendes far på gulvet, død. og der var flammer i huset.
Halsen brændte så forfærdeligt, og hendes mor stod i døren med en økse i hånden før hun slap den. løb ind til Roxanne, det eneste moderlige ved hende. resten af de efterfølgene dage huskede hun ikke, men hun sagde heller ikke et ord.

omkring sin 16 års fødselsdag døde hendes mor, hun tog livet af sig selv og prøvede at tage Roxanne med i det, hun var blevet psygisk syg efter hvad der var sket og mente at det var hendes skyld og at hun skulle lide som hun havde lidt.

Hun flygtede efter morens forsøg på at myrde hende, og har siden da levet et liv uden for alt det fine som hun aldrig ville havde kunnet vænde sig til alligevel.

Minder:
Aida som hun elskede og havde kendt lige siden hun kunne forstå hvad der forgik om sig.
Den forfærdelige begivenhed der skete da hendes far voldtog Aida foran hendes øjne.
Moren der prøvede at slå dem begge ihjel nogen år efter.
Alt dette har gjort at hun er som hun er nu.

Styrke:
Hendes Evner til at manipuler med luften.
Studer folk før hun henvender sig til dem. (ser dem an).
Lærnem.


Svaghed:
Genert/angst for andre.
Mangel på kærlighed.
Stum.

Våben: Daggerter, reb. intet andet endnu.

Andet:

[Dominic Icefeather]