Ensomhed

[Dominic Icefeather]

Dominic sad med den øverste knap åben på sin sorte skjorte, hans sorte løse bukser der hang ned over benene og sine to halskæder der var tydelige hvis man stod ved siden af ham, hans hår som altid var sat op var igen idag, sat op.

Dominic sad og så ud fra vindueskammen, hans brune øjne skimtede skovens første træer og der sad han bare som han havde gjort de sidste par timer, helt væk fra omverdnen og dybt begravet i sine tanker, lyden af den kolde vind mod ruden kunne høres derinde mens han bare sad der og var i en helt anden verden, hans ene ben foldet med armene om, munden mod knæet og hænderne flettet sammen.
Hans øjne havde set på de træer i snart fem timer, og flere gange havde hans husholderske været der og spurgt om han ikke var sulten, og hver gang havde hun ikke fået noget svar, og selfølgelig var hun bekymret om ham, hun havde været der helt tilbage fra han var baby, og nu var han en ung mand, og nok den eneste der bekymrede sig om ham, indtil videre.

[Elizabeth]

Elizabeth bevægede sig igennem skoven uden et formål. Hun var iklædt et par bukser, en skjorte og en tynd jakke, der ikke kunne skærme hende særlig godt for kulden. Selvom hun ikke burde, så var hun igen svært bevæbnet. Hendes kogger med pile hang i hendes bælte, sammen med alle hendes knive, hvor nogle var blevet sat i hendes støvler. Buen havde hun hen over skulderen og sværdet ved sin side.
Selvom hendes skridt var tunge og besværlige igennem sneen, virkede hun både ubekymret og ganske rolig. Egentlig havde hun mest af alt lyst til at bande og svovle, og smelte sneen væk. Det ville dog ikke hjælpe meget, siden det ville tappe hende for den energi, som hun havde brug for til så meget andet. Hvad det skulle være, anede hun ikke, for der var ikke nogen som havde haft brug for hendes assistance på det seneste, hvilket også var godt det samme.
”Jeg hader sne, hvorfor kunne det ikke være evig sommer i stedet?!” mumlede hun irriteret. Hun nåede til udkanten af skoven, da hun kiggede sig omkring. Hun var faret vild. ”Kattens!” hendes blik søgte rundt efter noget der kunne lede hende til noget bekendt, men udover herregården som hun stod nogle meter fra, var der ikke noget.

[Dominic Icefeather]

Dominic blev siddende mens himlen blev mørkere, hans øjne rykkede sig ikke det mindste, dog blev hans vejr trækning dybere, lyden af viden der også begyndte at tage fat fik ham ud af sine tanker før han så hen imod en skikkelse, en ung pige måtte det være, ja det måtte det og ikke i særlig meget tøj, han hoppede ned fra vinduet hvor han nok må have været nem at se før han gik med rolige skridt ud af døren, nede af gangen forbi de værelser der lå og ned til have døren hvor han gik ud, der begyndte at falde kraftig sne nu, noget han ikke brød sig om og gik roligt hen imod skikkelsen, stadig iført en skjorte og de løse tynde bukser, man ville nok kunne se hans ansigt tydeligt da resten var sort, dog faldt der intet sne på ham, han holdte det væk med sine evner før han kom tæt nok på til at se hendes ansigt.

[Elizabeth]

Selvom det ikke burde, tog det for lang tid for hende at opdage, hvordan sneen blev stærkere. Elizabeth havde egentlig ikke lagt mærke til at hun var blevet betragtet, heller ikke at personen var på vej imod hende. Hendes øjne var rettet imod skoven. Det var da irriterende at hun ikke kunne gå nogen steder, uden at fare vild. Det var ikke sket før, eller i hvert fald ikke siden hun smuttede fra sit barndomshjem. Hun rystede på hovedet, for ikke at tænke på det. Nej, hun skulle fokusere. Og fokus blev der, da hun fik en underlig, ligefrem irriterende fornemmelse af at nogen kiggede på hende. Takket være sneen, hun gav selvfølgelig vejret skylden for sin fejl, havde hun ikke været på vagt over for alt omkring sig. Hun vendte sig imod personen, og kiggede blot på ham. Uanset hvor meget hun havde lyst til det, lod hun vær med at spørger ham om hvad han gloede på. Men også kun lige. Et øjeblik gled hendes øjne hen imod herregården, og derefter tilbage på ham.

[Dominic Icefeather]

Han stod lidt før han så imod højre, hvor vinden kom fra, den stoppede og sneen faldt ud til hver side istedet for at ramme dem, han skulle se hende rigtigt før han ville dømme om han ville lade hende komme ind eller ikke, hans øjne studerede hende da den sidste sne fald til jorden imellem dem, hans dybe brune øjne der kneb en smule sammen, han studerede hende kort fra top til tå før han lavede en gestus til hende, om ville ind i varmen, man kunne se ud igennem have døren at pejsen var tændt og der så jo dejlig varmt ud derinde, hans arm der rekte frem imod huset og den anden i lommen, hans sorte hår der lige havde blafret rundt og som nu bare lå lidt hen over hans ansigt og noget andet der strittede, det så meget uldet ud faktisk, som nu engang også var.

[Elizabeth]

Det var tydeligt at se hvordan vinden ændrede sig, og hun regnede ikke med at det var noget vinden selv gjorde. Den måde han så på hende, gjorde hende usikker på hvad han ville. Det virkede som om han undersøgte hende, men for hvad? Det var tydeligt at hun var armerede til tænderne, men det kunne vel ikke være det der fik ham til at se sådan på hende. Uanset hvad det var, så måtte det have givet et positivt svar eftersom han gjorde en gestus, der sagde mere end ord lige kunne. Hendes blik rettede sig et øjeblik imod huset, der tydeligt bar et præg af varme, men der var alligevel noget som fik hende til at tøve. Hun kiggede længe på ham, for at se om der var noget hos ham, der ville gøre hende fortræd på nogen måde. Der var ingen spor af det hun søgte, så hun valgte at tage imod hans tilbud. Elizabeth tog nogle skridt nærmere, inden hun gjorde tegn til at han skulle gå først.