Aftenkulde

[Joseph Greyline]

Solen er gået ned for længst, og mørket har lagt sig over landet. En kold vind blæser inde i den store skov, og man kan høre nogle af træerne røre på sig på grund af vinden. Der er dog et lys at finde, eller mere en flamme i mørket. Joseph havde lige fået sat ild i hans bål, som stod så pænt ude foran hans telt. Han havde været inde i skoven det meste af dagen, og havde ikke fået ram på nogle af de få dyr han havde set. Han sukkede, og kiggede dybt ind i flammerne, som lyste hans ansigt op, og han kunne føle varmen komme tilbage i ham, som han gled sine hænder over ilden. Det var lang tid siden han sidste ikke havde fanget noget derude, og han begyndte at tvivle på sine evner, men endte bare med at grine lidt af det. *Det må jo bare være lidt uheld..* tænkte han, og mærkede sin mave rumle lidt, og kom i tanke om han intet mad havde fået siden i morgens, så han rejste sig fra bålet, og forsvandt ind i teltet.

[Celina Phoenix]

Phoenix som Celina nu hed, kom langsomt gående gennem den høje sne, hoppede nogen enkle gange for at ungå at få sit store ulvehoved dækket af sne. hun endte med at stoppe op og se op i luften, lyttede. hun kunne høre langt som ulv og prøvede at lytte efter bare den mindste bevægelse inærheden.
Hun lukkede de blå øjne en enkelt gang før hun igen så på den vej hun ville, hoppede let frem igen og tumlede ned under sneen, nogen steder var den jo dyb mens andre kunne hun gå almindeligt. hun nærmest kravlede op igen og satte i bevægelse videre ud på de åbne marker. hun var langt hjemme fra så hun havde ikke rigtigt tænkt på at vende snuden hjemad. hun snussese let i luften før hun lænede hovedet tilbage og hylede mod månen, en underlig lyst hun havde til dette når hun var i denne form.

[Joseph Greyline]

Joseph begyndte at lede i teltet efter mad, men indså snart at han ikke havde noget tilbage, så han sukkede dybt, og vendte sig for at gå ud af teltet, men hørte pludselig et hyl, som gav et lille sæt i ham. Han stak sit hovede ud fra teltet, og kiggede sig omkring men kunne ikke se nogle ulve derude, og det gjorde ham lidt usikker. Han vendte sig om, og gik ind i teltet igen, og efter lidt tid kom han ud med sin bue. Han satte sig ned ved bålet, og kiggede sig forsigtigt omkring, vis dyret skulle blive fjendtligt.

[Celina Phoenix]

hun hoppede lidt rundt igen for at finde fodfæstet før hun snusede let i luften igen, hun kunne lugte et menneske. hun vendte hovedet imod retningen, langsomt gik hun tætter på, hjælpsom var hun jo af natur, og hvis dette menneske ikke kunne finde vej? hun rystede let på sit hoved men fortsatte turen. langsomt nærmede hun sig en lejer, hun kunne se flammerne der lyste det lidt op, og stoppede så hurtigt op og så mod den mand der sad foran ilden, hun så mod ham og lagde sig nu langsomt ned i sneen, mest for ikke at blive opdaget. hvad var det han havde i hånden? en bue? hun stirrede på den før hun langsomt så sig om efter en vej væk derfra igen, hun stoppede dog hurtigt da noget hylede inærheden, spidsede øre og så imod retningen.

[Joseph Greyline]

Joseph begyndte langsomt at blive mere rolig, som der ikke kom flere hyl. Han gav slip på hans bue, og lagde den ned ved siden af ham, og vendte hans øjne til flammerne igen. Han fik dog ikke særlig tid til at slappe af før han hørte et mere tydeligt hyl, som fik ham til at tage fat på buen igen, og fik hurtigt sat en pil på strengen, og kiggede hen mod hvor hylet kom fra. Han kunne dog ikke se noget i mørket, så han begyndte roligt at gå hen mod lyden, og begyndte at spænde strengen lidt.

[Celina Phoenix]

Phoenix så roligt mod lyden af de andre ulve før hun rystede på hovedet og gemte det nu ned i den hvide sne, dog varede det ikke længe før hun vendte opmærksomheden mod manden igen, denne gang knurrede hun, ikke for at være fjentlig, men fordi han havde trådt på hendes hale. hun prøvede at få den til sig og skynde sig væk, hvis det lykkes ville hun løbe frem mod lyden af de andre hyl.

[Joseph Greyline]

Joseph stoppede pludseligt op da han hørte en knurren, og han kiggede ned på ulvens hale som han stod oven på, og fulgte den med øjnene over til ulven. Han studerede ulven et øjeblik, og havde aldrig rigtig været så tæt på en levende ulv før, men han trak sin fod væk fra dens hale, og spændte hans bue helt, men følte ikke at han ville dræbe den, så han håbede på at den ville løbe væk fra ham, og det gjorde den så. Han kiggede lidt hen af vejen som den løb, før han vendte sig om, og gik roligt tilbage til bålet, og forventede den ville være væk nu.

[Celina Phoenix]

Phoenix så sig tilbage over skuldern mod ham, håbede enlig at han så sig tilbage, for hvis han gjorde blinkede hun hurtigt til ham og løb videre, hun løb mod en lille ulveflok hvorefter hun ledte dem lidt på afveje, hun vidste hvordan ulve var når de var sultne, og arrige som disse var. hun stoppede let og lod dem løbe før hun så sig tilbage, langsomt tog hun en anden vej ned i snebunkerne, gravede sig hele vejen ned til hvor jorden var, brugte sin sanser. efter et kort øjeblik løb hun tilbage mod hans lejer, han havde jo ikke slået hende ihjel, som andre nok ville gøre, så hvorfor ikke være lidt mensklig. hun havde en levende hare i munden, en der havde prøvet at søge ly i sin hule.

[Joseph Greyline]

Joseph gabte lidt, som han kiggede ind i flammerne, som så små var begyndt at brænde ud. Han satte sine hænder bag sig, og lænede sig bagover mod dem, og hørte pludselig noget nærme sig lejren, som fik ham til at stå op, og tog sin bue op igen. Han kiggede søgende ud i mørket, og kunne så småt se at det var ulven fra før som kom igen, hvilket fik ham til at rejse hans øjnbryn lidt, da han slet ikke forventede at se den igen. Han bemærkede også haren som var i munden på ulven, og var ikke helt sikker på hvad den ville, så han blev stående, og holdte øje med alle dens bevægelser.

[Celina Phoenix]

Hun så roligt på ham og nærmede sig med forsigtige skridt før hun så sig om i hans lille lejre, langsomt studerede hun ham før hun satte sig foran ham, slap haren der skulle til at løbe, men nåede det ikke før hun havde sat munden ned over dens lille krop, hendes blå øjne søgte op mod ham, for at give ham et vink om at han skulle tage haren. hun lagde sig lige så stille ned mens hun holdte haren nede mod jorden. lod sine øre vende rundt som om hun lyttede til vinden og hvad der var rundt om dem. hun hoppede hurtigt op igen stadig med haren i munden og så mod ilden, hun så mod ham igen før hun gik tætter på ilden, en normal ulv ville havde blevet væk men hun satte sig så tæt på som muligt, varmen var jo også dejlig, varmede hendes krop, og gjorde hendes pels tør. hun slap langsomt haren og lagde en pote over den istedet, stadig for at holde den nede, og igen lagde hun sig ned.

[Joseph Greyline]

Joseph holdte øje med ulven, som den gik ind i hans lejr, og han vidste godt at der ikke var normalt for en ulv at opføre sig sådan, så det undrede han sig meget over. Han lagde roligt buen ned, da den ikke virkede til at være fjendtlig, men var hurtigt klar til at tage sin dolk op vis den prøvede noget. Han gik med stille og rolige skridt over til den, da den lagde sig ved ilden, og kiggede ned på haren, og havde en fornemmelse af at den ville give den til ham, men det lød ret usandsynligt i hans hovede.

[Celina Phoenix]

Hun så roligt på ham før hun vendte ansigtet bort og nøs, hun så mod ham igen før hun så ned på haren og rejste sig endnu en gang. langsomt lagde hun mere vægt på det ene ben og lod poten ramme harens hals hvorefter man kunne høre et 'knæk'. hun fjernede sig og så roligt på ham og gik nu mod hans telt, så ind mod de ting han havde før hun langsomt trak et tæppe ud, viklede det om sig ganske hurtigt før hun forvandlede sig tilbage. gispende af kulden, og så også fordi hun ikke havde tøj på når hun forvandlede sig tilbage, hvordan skulle hun også have det når hun blev til en ulv. hun holdte tæppet ordenligt om sig og så mod ham, hvis han prøvede på noget ville hun bare blive til en ulv igen.

[Joseph Greyline]

Joseph fulgte den nøje, og blev lidt forvirret da den begyndte at rode i hans ting, og trak et tæppe om sig selv, og det hjalp slet ikke på det da hun forvandlede sig om til et menneske. Han stod bare og kiggede et øjeblik, før han indså hvad hun var. Han smilede kort før han tog haren op i hænderne, og kiggede roligt over på pigen. "Undskyld, men.. Forventede ikke at møde en som dig herude.." sagde han roligt, og gik hen mod sit telt, og ind i det. Han begyndte at rode i nogle ting derinde, hvilket lavede lidt støj.

[Celina Phoenix]

hun rystede af kulde men prøvede at ignorrer det. "Og jeg forventede ikke at møde en som dig herude.. midt ude i ingenting.. hvor ulvene jæger" sagde hun som svar på det han lige havde sagt. hun rejste sig op med tæppet omkring sin krop, satte det sammen som en kjole, så hendes skuldre var frie. hun rystede igen og så mod ilden før hun hurtigt satte sig hen til det for at mærke varmen mod hendes nøgne hud. hun så roligt mod teltet. "Og hvad laver en jæger helt her ude?" hendes stemme knækkede før hun så ud mod landskabet, kneb øjnene sammen før hun rystede på hovedet. langsomt lændte hun hovedet tilbage og så op i himlen, begyndte det at sne omlidt igen? hvorfor var det aldrig varmt? hun havde hørt historier om varme og sol, men aldrig selv set det. hun så mod ham endnu engang, eller faktisk mod teltet. hun vendte blikket mod bålet igen og klappede med hænderne for at holde varmen. "Bålet er ved at gå ud hr jæger" sagde hun med en høj stemme da hun ikke var sikker på om han kunne høre hende.

[Joseph Greyline]

Joseph hørte hende inde i teltet, mens han pakkede haren væk, og havde ikke rigtig lyst til at forberede den nu. "Jeg tænkte at jeg måske ville have held ude i den her del af skoven, men sådan gik det desværre ikke." sagde han højt, og kom ud fra teltet, og studerede pigen lidt, og så hen på bålet, og det var ganske rigtigt at der kun var gløder tilbage nu. "Jeg tror stadig jeg har noget brænde tilbage.." sagde han med en rolig stemme, og gik om bag telet, og kom tilbage med et par stykker brænde, som han lagde på bålet, mens han pustede ned i gløderne. "Hvad bringer dig så herud..?" sagde han, og kiggede nysgerrigt over på hende, men følte at hun måske synes han stirrede på hende for meget, så han vendte øjnene mod bålet igen.